close
Penge

3 råd til ikke at blive snydt når du sælger dine ting

Sælger

Det er aldrig sjovt at blive snydt. Uanset om det handler om penge, venskab eller noget helt tredje, så er snyderi noget, der er bedst at undgå. Det gælder også uanset om det er dig, der snyder, eller dig, der bliver snydt. Det vi vil snakke om i dag er, hvordan man undgår at blive snydt – og det handler primært om penge, men der er jo også altid andre aspekter, som er værd at tage højde for. Vi giver dig her tre råd til, hvordan du undgår at blive snydt, når du sælger dine ting, hvor vi tager udgangspunkt i det vigtigste: Nemlig den måde, du sælger på.

Hvis du sælger på et loppemarked eller bare ude foran dit hus, så sælger du formentlig ikke noget, der er mange penge værd. På den anden side kan du ske at have nogle ting, der rent faktisk er mange penge værd, men som du tror kun er en tyver værd. I det her tilfælde kan du ikke rigtig tillade dig at klage, selv hvis køberen er udmærket klar over, hvor meget du bliver snydt. Det er altså i sidste end dig, der snyder dig selv.

Når vi har fat i nogle større ting som for eksempel et hus eller en bil, så er det endnu vigtigere, at du når frem til den helt rigtige pris. Hvis du ikke ved, hvor meget din bil er værd, så har du brug for en professionel bil vurdering. Det samme gælder for dit hus, men her er det heldigvis en normal del af ethvert salg, så der er ikke så stor risiko for, at du bare sælger den uden at få en, der ved lidt mere om den slags, til at give dig en uvildig vurdering først.

En anden måde du kan sælge dine ting på, uanset om det er små ting eller en bil, er gennem annoncer eller en auktion. I den første kategori har vi den gammeldags måde, hvor du annoncerer i en avis eller på nogle offentlige, lokale opslagstavler. En mere moderne måde at annoncere på er gennem internettet, hvor Den Blå Avis og Gul & Gratis er de to mest populære platforme i Danmark. Hvis du vil sælge dine ting på en auktion, så er QXL og eBay gode online muligheder, mens der selvfølgelig også er en lang række fysiske auktioner, som i øvrigt i stigende grad også er på nettet. Her er det største problem, hvis køberen aldrig betaler dig. Du kan undgå det ved at sige, at køberen skal overføre pengene først. Det er desuden en god ide at bruge en betalingsmetode, hvor pengene kun kan tilbageføres, hvis du bliver fundet skyldig i bedrag eller lignende, dvs. at sælger har en fordel.

Samblr

The author Samblr