close
Diverse

4 danske bloggere du bør følge

Blogger

Bloggere og Instagrammere vinder frem og fylder mere og mere i mediebilledet, for hver dag der går. De såkaldte influencers er populære som aldrig før, og flere og flere bruger rigtig meget tid på at følge med i deres ”online”-liv. Hvor Instagram oftest tilbyder et billede og en lille tekst, der kan inspirere i øjeblikket, så tilbyder blogs længerevarende skriv, hvor man virkelig kan finde inspiration om diverse emner og komme helt tæt på de bloggere, man følger. Men i takt med at blogs bliver mere og mere populære, kan det sommetider også føles helt uoverskueligt at nå at læse dem alle sammen eller finde frem til de mest relevante. Derfor vil følgende artikel komme med et bud på fire danske bloggere, der er værd at følge.

 

Cathrine Wichmand – blogger på rockpaperdresses.dk

Cathrine har været i gamet i mange år, så de fleste kender hende med stor sandsynlighed. Alligevel skal hun med på listen til dem, der ikke skulle have opdaget hende endnu. Cathrine driver en livsstilsblog, hvor hun skriver om alt fra modetøj og skønhed, til sværere emner som ensomhed og fertilitetsbehandling. Cathrines stil er farverig og personlig, og hendes tekster er altid enormt velskrevne. Hun har ofte noget på hjerte, som medfører, at hendes følgere ofte livligt kommenterer og debatterer med hende i kommentarfelterne på bloggen. Så hvis man er til personlighed og velskrevne blogindlæg, skal man helt sikkert følge Cathrines blog.

 

Helse Matilde – blogger på helsematilde.com

Hvis man er vild med træning og søger ny inspiration til dette, skal man uden tvivl læse med på Matildes blog. Matilde – eller Helse Matilde – som hun kalder sig, har nemlig skabt et meget velbesøgt træningsunivers på sin blog. Her skriver hun om alt fra træning til opskrifter, men også om nogle meget personlige emner, som kærestesorger og om at miste. Matilde virker meget ærlig og åben i sine blogindlæg, og hendes blog er bestemt et besøg værd.

 

Trine Kjær – blogger på trinekjaer.com

Trine driver en vaske ægte modeblog fyldt med en masse fantastisk inspiration. Trines stil er farverig og meget fashionabel, og hun er altid opdateret på de nyeste trends. Hun deler sommetider også nogle mere personlige sider af sig selv og har for nylig skrevet om sit fine bryllup – ligesom hun også jævnligt skriver om sin datter, Roberta. Med andre ord er Trines blog helt bestemt et besøg værd.

 

Irina Olsen – blogger på irinathediva.dk

Er du vild med skønhed og mode? Så skal du uden tvivl læse med på Irinas blog. Mange kender nok Irina fra reality-tv, men efterhånden er hun mere kendt for sin blog, som kun bliver mere og mere populær. Irina skriver især om skønhed og make-up, men skriver også om modetips ligesom hun ligeledes engang imellem skriver mere personlige indlæg om parforhold og huskøb. Hendes skrivestil er ærlig, og hendes blog er bestemt et besøg værd.

Samblr

The author Samblr