close
Mad

Disse 3 vaner bør alle tage til sig

mad

Vi mennesker har rigtigt mange vaner både bevidste og ubevidste vaner. Vi bør derfor prøve at skabe gode vaner for selv. Dette kan skabe bedre livskvalitet, mere overskud og glæde.

Vi har her prøvet at samle 3 af de bedste vaner:

 

Drik masser vand i løbet af dagen

Vi mennesker består af mellem 50 og 75% vand, selvom mange ikke tror det. Vi har derfor også brug for at drikke en masse vand i løbet af dagen. Rigtigt mange mennesker går rundt og er i virkeligheden dehydrerede uden, at de er klar over. Drikker man ikke nok vand kan det lede til bl.a. manglende energi, generel træthed, hovedpine mm.

 

Man skal minimum drikke 2 liter vand om dagen, men dette tal varierer dog alt efter køn, vægt, alder, aktivitetsniveau mm. Man bør derfor slå op på nettet, hvor meget vand man skal have om dagen. Desuden findes der rigtigt mange gode apps, som man kan bruge til at tracke sit vandindtag i løbet af dagen. Mange af disse apps hjælper også en med at huske og drikke vand.

 

Start dagen med en smoothie eller hjemmepresset juice

Det behøver slet ikke at være dyrt eller besværligt at starte dagen med en smoothie eller hjemmepresset juice. Smoothies og juices er velsmagende og hamrende sunde, især hvis man selv laver dem, for så sikrer man sig også, at man får flest mulig af vitaminerne og mineralerne med.

 

Desuden er det også opkvikkende og kan hjælpe en med at føle sig mere energifyldt i løbet af dagen. Hvis man pendler meget, kan det også være nemt at tage med og drikke under transporten til arbejde.

 

Som nævnt er det slet ikke besværligt at lave sine egne smoothies eller selv presse sin egen juice. Der findes rigtigt mange gode smoothie opskrifter, og man kan lave juice af mange forskellige frugter. Alt det kræver er en blender eller juicepresser og lidt gåpåmod.

 

Sørg for at få en god søvnrutine

Vi kender det alle sammen: At være helt smadret efter en dårlig nattesøvn. Der hverken rart eller specielt produktivt. Noget af det vigtigste vi mennesker kan gøre for en god nats søvn er at sætte vores søvn i rutine. Altså stå op og gå i seng på samme tid.

 

Selvom dette selvfølgelig ikke kan lade sig gøre, hver dag, så kan det for mange mennesker gøre vidundere for deres søvn, hvis man ikke har en god søvnrutine i forvejen. Nogle forskere påstår endda, at det er ligeså vigtigt at holde en god søvnrutine, som det er at få nok søvn. Så selvom man måske går senere i seng, når det er weekend, så er det vigtigt hurtigst muligt at komme tilbage til sin rutine. Især i hverdagene er det vigtigt at holde sin rutine. Det giver mere energi og overskud i løbet af dagen.

Samblr

The author Samblr