close
Mad

Hvad vil det egentlig sige at leve sundt?

Leve sundt

Vi har alle lært om sundhed og den rigtige livsstil i skolen, og vi bliver belært om det flere gange om året, hvis ikke af venner og familie så i fjernsynet eller artikler som den her. Vi får ofte modsigende råd, og mange af dem ser ud til at komme fra såkaldte eksperter. En ting vi sjældent taler om er, at mange af de her eksperter kun er autoriteter relativt til den almene borger, men at de i sidste ende ved meget lidt med sikkerhed. Er man mere usund, hvis man er for tynd til det meste tøj eller hvis man kun kan passe tøj fra ziggi? Det er et af de spørgsmål, vi nu vil se nærmere på.

Vores kost er nok det, vi oftest bliver bedømt på. Spiser du nogensinde junkfood på den gyldne måge eller andet fastfood? Laver du al din mad selv hjemme i dit køkken? Bruger du kun madvarer, der ikke behøver en liste over ingredienser? Hvis du svarer nej, ja og ja, så er du formentlig blandt den 1% sundeste del af den danske befolkning; det er i hvert fald konsensus lige nu, men vi må se om det skifter i de næste par år.

Der er i nyere tid kommet mere fokus på innovation i fødevarer, hvor vi blandt andet ser den hyperprocesserede men angiveligt sunde Soylent, der er navngivet efter den noget grusomme film Soylent Green, men forhåbentlig ikke producerer maden helt på samme måde. Soylent indeholder 20% af de foreslåede intag for alle essentielle næringsstoffer. Nogle vil mene at Soylent ikke kan kaldes mad. Et af deres argumenter er, at stort set alle næringsstofferne kommer fra en vitamin- og mineralblanding, der minder meget om en multivitaminpille. Et andet argument mod Soylent er, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at de såkaldte essentielle næringsstoffer vi kender nu er alle dem, menneskekroppen reelt har brug for.

Udover indholdet af vores kost er et andet spørgsmål hvor meget, vi bør spise. Der er flere og flere overvægtige i vores samfund – og det er bestemt et problem, men noget de færreste er klar over er, at det faktisk er sundere at være en smule overvægtig end en smule undervægtig. Om der så rent faktisk er færre undervægtige nu kan være svært at sige, men det er bestemt værd at nævne, når nu alle og enhver klager over overvægt og dets betydning i vores samfund. De fleste modeller er undervægtige og de er med til at sætte samfundets ide om den ideelle krop. Vi skal passe på med at gå fra at have mange overvægtige til at have mange undervægtige.

Der er også andre aspekter af sundhed såsom stress og motion, hvoraf vi snakker alt for meget om den sidstnævnte men sjældent går i dybden med den førstnævnte. Vi lever i et velfærdssamfund, hvor det er muligt for ethvert individ at tilrette deres liv så det bliver mindre stressfuldt, men de færreste gør det – det er dét, de fleste bør arbejde på, hvis de ønsker at leve et sundere liv. Resten følger typisk med eller bliver i hvert fald nemmere, når livet bliver mindre stresset.

Samblr

The author Samblr